Erik Sønderby

Erik Sønderby er én af de relativt få kunstnere, som virker fuldstændigt ligeglad med, hvordan andre kunstnere maler, hvordan tidens stilistiske strømninger er, eller hvordan man taktisk skal gebærde sig, hvis man skal komme ind på gallerimarkedet.

Han er i bund og grund sig selv forstået på den måde, at det eneste, han tænker på, er at udtrykke sig så ærligt som muligt. Udtrykke sig, fordi det er noget, han må og skal. Noget helt igennem og aldeles fundamentalt.

Stregen og farven er i højsædet hos Erik Sønderby. Som en seismograf kan vi direkte aflæse hans sindsstemning på de enkelte lærreder. Den være nervøs, livlig, afbalanceret, vild, søgende og aggressiv. Nogle gange på samme tid. Den kan være stille og flydende som i et kinesisk tuschmaleri, og den være tumultarisk og voldsom som hos de abstrakte ekspressionister. Normalt ville de to måder at male på gensidigt udelukke hinanden, men her er man ikke i tvivl om, at det passer sammen. Det er simpelthen bare to aspekter af Erik Sønderbys komplekse personlighed som kunstner.

Og så er der det med farven. I mange af malerierne ser man et spil mellem rødt og blåt. Man behøver ikke kende den videnskabelige litteratur om farvelære for at konstatere, at den røde har noget noget udadvendt over sig, den blå noget indadvendt. Rød kan udtrykke elskov og begær, men også blod og vold. Den blå kan være tegn på afklarethed og harmoni, men også på melankoli og sorg. Disse vekslende og dynamiske følelser og udtryk finder vi også hos Erik Sønderby. Nogle gange i direkte konfrontation med hinanden, som når vi f.eks. ser et ansigt opdelt i en blå og en rød halvdel.

Hvordan vi skal aflæse disse følelser, har noget at gøre med konturlinjen i det enkelte billede. Er det voldsomme linjeføringer, vi ser, eller er det roligt flydende penselbevægelser? Dertil skal lægges de andre farver i spektret. En grøn kan virke som et afbalancerende helle i rød/blå-konflikten. En gul kan virke varm og beroligende, men, brækket i farven, også grel og urovækkende. Den orange derimod synes altid at have en positiv effekt, når den optræder hos Erik Sønderby.

Det er vigtigt her at understrege, at der ikke er nogen facitliste. Ingen endelig og fuldgyldig tolkning. Man kan studere grundrytmen og grundstemningen gennem farvespillet og energien i penselstrøgene, men vi vil alle sammen læse Erik Sønderbys malerier på hver vores måde. At det har noget at gøre med menneskelighed, vores forståelse af hinanden og af os selv, af sorg, kærlighed, glæde, afmagt, tilgivelse og håb, er dog indiskutabelt. Vi ser os selv i øjnene, når vi betragter disse malerier.

Vil du se billeder af Erik Sønderby arbejde?